I Seniorklubben arrangeres der i udgangspunktet spil for medlemmerne hver mandag, hele året rundt.
De mandage, hvor der spilles almindeligt mandagsspil, afvikles en "Ræs-til-Oktober" rangliste: De 10 spillere som på en dag med almindeligt mandagsspil har fået højest score får tildelt point, således
at den spiller der scorer flest stablefordpoint får 10 point, nr. 2 får 9 point, nr. 3 8 point osv. Ved sæsonens afslutning tælles alle point som er opnået på dage med almindeligt mandagsspil sammen og vinderne får
præmier. Scores kan følges på golfbox.
Udover almindeligt mandags-spil arrangeres der såvidt muligt én mandagsturnering om måneden
i sommerhalvåret. Den første match i sommersæsonen er Seniorklubbens åbningsturnering, som så vidt muligt afvikles i april, og den sidste match i sommersæsonen er klubbens afslutningsturnering, som normalt finder sted i
oktober måned.
Medlemmerne kan også deltage i den årlige udebaneturnering, den årlige match med dameklubben og den årlige Golden Bucket-turnering.
De ovennævnte turneringer er med efterfølgende spisning og præmieuddeling. Her skal det bemærkes at hvis en spiller ikke er tilstede efter matchens afslutning,
går en eventuel præmie til den næste spiller i resultatrækken.
Udover de ovennævnte turneringer arrangerer Seniorklubben en sommerturnering,
hvor der spilles foursome (hulspil) med 2 spillere på hvert hold. Sommerturneringen strækker sig fra maj til oktober.
Tilmelding til turneringer sker på
golfbox.
Til almindeligt mandagsspil er tilmelding ikke nødvendig. Man møder blot op med udfyldt scorekort en halv time før gunstarten (gunstart kl.
9, medmindre andet er meddelt).
Rigtig god fornøjelse!