Lørdag d. 8. april, 2022
37 frivillige hjælpere slog ud kl. 9 med gunstart. Efterårsblæsten var der (som sædvanligt),
den smule regn som meteorologerne havde forudsagt ville komme i løbet af dagen, udeblev. Og det er jo altid dejligt, når man der fri for at klæde om under spillet, med efterfølgende tørring af udstyr og golftøj. Solen
tittede endda frem lejlighedsvis - det var lige før at man skulle afklæde sig et lag.
Da alle var kommet ind, bød
Simona på flæskesteg m. kartofler, brun sovs og rødkål. Det var godt; flæskestegen var saftig og mør. Ved hver kuvert stod en flaske rødvin - det viste sig at den var skænket af Simona, som tak til hjælperne.
Stor, stor tak til Simona for hendes generøsitet! og også tak til Simona for at give tilsagn om at hun også vil drive caféen til næste år.
Erik Peter Hansen stod for uddelingen af præmier til tættest på alle par-5 huller, tættest på hul 17 i andetslaget, samt de 3 bedste placeringer i A-, B- og C-rækken. Vinderne
ses på billederne nedenfor. Tillykke til vinderne! Udover de nævnte præmier var der klappepræmier (lodtrækning blandt scorekort), så en tak til Claus for at sponsere klappepræmier fra proshoppen.
Afslutningsvis takkede vores formand, Jørgen Dalsgaard Petersen, forsamlingen for årets frivillige arbejde i klubben og rettede også
en speciel tak til matchudvalget for professionel og smidig afvikling af klubbens turneringer.